Sofies hvalpe A-kuldet:
Søndag d. 20/3-2016
- dag 64- nu varer det forhåbentlig ikke så længe -
Der har været uro i nat i kassen og der er stadig uro ind i mellem,
der pustes og stønnes og flyttes rundt på tæpper i kassen.......
- dag 64- nu varer det forhåbentlig ikke så længe -
Der har været uro i nat i kassen og der er stadig uro ind i mellem,
der pustes og stønnes og flyttes rundt på tæpper i kassen.......
Mandag nat d 21/3 kl. 01.10, kom den første hanhvalp til verden og sådan gik natten med ca. en hvalp i timen og de sidste to tæver kl. 06.10 og 06.20 og så var der endelig ro. Det blev til 3 tæver og 4 hanner. Desværre var der en lille han og tæve der ikke klarede sig igennem til fjerde døgn. Men der er nu 5 friske store hvalpe i kassen og der er masser af mælk til at vokse af...
4/4 - Hvalpene er nu 14 dage gamle og begyndt at stå og gå lidt på 4 ben, men det er en svær kunst...det går bedst, når mor Sofie er i nærheden, så kan de næsten stå på tæer, for at nå mælkebaren...eller man kan bare sætte sig på rumpen og skælde ud...til mor Sofie kommer.
6/4 - Hvalpene er nu 16 dage gamle og har ikke fået øjnene helt åbne endnu, men kan orientere sig rundt i kassen. .
7/4. Der sker noget hver dag. 17 dage gamle og er begyndt og lege med "sidemanden" og med mor og tøjbamsen kan også få en rusketur. Alle er oppe og gå - nogle mere usikre end andre, men de bliver bedre og bedre hver dag.
9/4. Det er snart flyttedag. De små kan nu snildt kommer over kanten i hvalpekassen, når de hører at mor er i nærheden. De bliver mere og mere mobile og leger lidt og knurrer og gør. Det bliver godt for dem at komme ud, hvor der er mere plads og lidt køligere, for de har det ofte varmt.
11/4. Hvalpene har holdt flyttedag og det er forløbet fint. Mor Sofie har nu vænnet sig til at hun skal i den store kasse i garagen i stedet for kassen i det lille værelse. Hvalpene har fået masser af plads at boltre sig på og de trives fint og leger og er så småt begyndt at smage på hvalpefoder...
13/4. Der er godt gang i hvalpene nu, De leger og slås og har været en lille tur ude på græsset med mor Sofie som nød at de var med ude.
20/4 Hvalpe er nu ude hver dag. De har hilst på halvsøster Ditte og naboens hvalp på 5 mdr samt en masse forskellige mennesker. Det går helt fint fremad med at løbe og koordinere de små ben...
23/4
Hvalpene har i dag indviet hundegården og været der nogle timer sammen deres mor. De lagde sig straks ind på de bløde puder i hundehuset og faldt i søvn.
Hvalpene har i dag indviet hundegården og været der nogle timer sammen deres mor. De lagde sig straks ind på de bløde puder i hundehuset og faldt i søvn.
29/4 Endelig lidt varmere vejr... Alt leg og tumlen har ellers været inde på det store garagegulv og kun små ture udendørs. Men de sidste to dage har de tilbragt lidt flere timer i hundegården og løber selv derind. Det ser ud til at de gerne vil være der og finder selv ind og sove i huset. De er endnu inde om natten og også i dårligt vejr. De elsker at være ude og undersøge det hele, inkl. mine buske og blomster. Alle hvalpe trives rigtig godt og bliver store og flotte. De er 6 uger den 2. maj, så der er snart ikke længe til nogle af dem skal til deres nye hjem. Mor Sofie løber ofte væk, da de små er hårde ved hende. Men de får da lov et par gange om dagen, at få en lille stående mælketår.
16/5 Så blev der lige pludselig stille. Alle hvalpe er rejst hjem til deres nye familier på nær en, som har følt sig noget ensom og som trøst går sammen med sin mor i hundegården. Lille Amber er også inde i huset og nyder at lege med bamserne på stuegulvet. Det har hun ikke prøvet før...
|
|